Lej en reol hos os i Maribo
Har du for meget i skabe og skuffer eller er loftet/skunkene fyldt med ting du ikke har brugt i mange år? Så er det måske på tide, at komme af med noget af det. Og hvorfor smide ud, når der er andre der måske kan få glæde af netop det du har liggende.
I så fald er det en fantastisk idé, at komme ned og leje en stand og få solgt ud af det. Det kan også være, at du har arvet en masse ting, som du ikke ved hvad du skal bruge til. Ofte er de ældre ting mere værd en nye ting hvis det ikke er noget der er masseproduceret, så hvorfor ikke prøve at lave en ekstra skilling hos os? 🙂
På denne side bliver du præsenteret for 2 forskellige standtyper hvor du kan vælge hvilken der passer dig bedst.
Den mest populære
Normal Stand
Denne stand er for dig, som har en masse guld i gemmerne, som ikke inkluderer tøj/jakker. Reolen er 90 cm bred, 40 cm dyb, 180 cm høj og har 5 hylder. På øverste hylde må den højeste genstand max være 50 cm høj.
Det koster 400 kr om måneden for denne type stand.
Derudover er der en kommissionsprocent på 15%, som er blandt Danmarks billigste kommissionsprocenter.
- Overskuelig stand til alt godt fra gemmerne
- Prisbillig hvis du ikke vil sælge tøj
Hvis du har tøj du skal af med
Bøjlestand
Denne stand er ligesom den normale stand, men du har samtidig en bøjlestang på ca. 50 cm i forlængelse af din stand, hvorpå du kan hænge tøj/jakker på bøjle.
Det koster 450 kr pr måned for denne type stand
Derudover er der en kommissionsprocent på 15%, som er blandt Danmarks billigste kommissionsprocenter.
- Populær og effektiv stand hvis du vil sælge tøj
- De besøgende kigger ofte tøjet igennem på disse bøjlestænger
- Bemærk dog, at der ikke bør være mere tøj på stangen end at de besøgende kan komme til at “bladre” i tøjet.
Hvis der er for meget tøj på stangen så er det for uoverskueligt og ødelægger dit eventuelle salg.
Hvad er mine ting værd?
I butikken prøver indehaveren Johnny at hjælpe med de mere specielle ting og finder deres værdi. Men husk på, at det er et loppemarked og ikke en antik butik. Selvom en ting står til 1.000 kr på nettet er det ikke ensbetydende med, at du skal sætte din deromkring. Hvis du vil af med dine ting skal priserne være realistiske.
Hvad kræves der af mig som standlejer?
Det er vigtigt, at butikken er pæn og overskuelig. Derfor er det vigtigt, at du kan komme forbi mindst hver anden uge, men helst en gang om ugen for at rydde op på din stand og eventuelt rykke rundt på dine ting og sætte nye ting op.
Du skal simpelthen prøve at se standen med en kundes øjne. Synes du den er overskuelig og pæn? så synes de det helt sikkert også.
Faste / Variable priser?
Som standlejer bestemmer man altid selv prisen på sin vare, men nogle gange kan den alligevel være sat for højt til at en kunde vil købe din vare. Derfor spørger vi ved oprettelse af dig som standlejer om du vil være med til at vi må prutte om prisen på dine varer og hertil tilføjer vi en procentsats vi kan gå ned på dine varer inden vi eventuelt skal ringe til dig for at forhandle yderligere.
Dette har fået salget til at stige markant for rigtig mange standlejere.
Er du parat?
Book en stand her
Er du parat til at booke en stand, så udfyld formularen her med navn, email og hvilken type stand du ønsker samt hvornår du ønsker en stand fra.
Herefter modtager du en email retur indenfor 24 timer hvor vi har brug for lidt mere information fra dig som din adresse, telefonnummer m.v.
Herefter kommer du ned i butikken og vælger en ledig stand og får mærker med hjem til at sætte på dine varer.
Nemmere bliver det ikke! 😀